
Ole Kjærulffs Tegnestue ser lavenergibyggeri som fremtidens byggeform. Derfor vil bæredygtighed og helhedsorienteret planlægning og projektering komme til at præge de fleste af de bygninger, vi laver fremover.
Lavenergi og bæredygtighed er begreber, som Ole Kjærulffs Tegnestue har beskæftiget sig med gennem flere år. Målet er at udvikle en maksimal ekspertise vedrørende boliger og små og mellemstore projekter i eget regi.
Ole Kjærulffs Tegnestue indgår derudover i rådgiverteams omkring byggerier i større skala – også her indgår bæredygtighed og lavenergitiltag i arbejdet.
Ole Kjærulffs Tegnestue arbejder med følgende faser i byggeriet:
- Skitsering
- Myndighedsbehandling
- Projektering for prisindhentning og udførelse
- Tilsyn med byggeriet
Lavenergibyggeri er i højere grad end almindeligt byggeri afhængigt af forhold som for eksempel placering på grunden, solorientering, bevoksning, nabobygninger og andet, der kan påvirke bygningen. Derfor stilles der større krav til projektmateriale for lavenergibyggeri, så de ønskede energibesparelser, bæredygtige tiltag og den forventede bolig- og bygningskomfort opnås.
Skitsering, myndighedsbehandling og projektering sker i samarbejde mellem arkitekt og ingeniør og i løbende udveksling med bygherren.
Ole Kjærulffs Tegnestue arbejder med lavenergibyggeri i form af passivhuse og huse i lavenergiklasse 1 og 2 jævnfør bygningsreglementet.
Passivhuset er det mest radikale lavenergi-koncept med et årligt energiforbrug på maksimalt 15 kWh/m2 (et almindeligt, gennemsnitligt hus har et forbrug på 70 kWh/m2).